Vi havde i dag besøg af folk fra Kontech til et gennemsyn af alle haverne, hvor arbejdsplatforme skal opstilles til opsætning af altanerner, så de er klar over hvordan forholdene er og de hensyn der skal tages. Når de har set på hvilke muligheder der er, så kommer de tilbage med hvor meget der skal flyttes i haverne.
Endnu engang har vi rykket for en dato for afholdelse af et beboermøde, så i alle kan få en gennemgang af projektet og stillet alle de spørgsmål i måtte have. Medvirkende årsag til at et møde ikke er afholdt endnu, er at Kontech gerne ville have en startdato at udmelde, men den er endnu ikke fastsat, da de er i detalje planlægning af produktionen af altanbundene, rækværk, etc. Vi håber snart at kunne komme tilbage med en dato for beboermøde, med eller uden startdato
Der blev ved besøg i et par lejlighederne på et tidligere tidspunkt fra Kontech’s side nævnt opstart i uge 41 for nogle beboere, så for en sikkerhedsskyld kan vi meddele at den dato ikke holder.
Mvh,
Bestyrelsen
AB Hattensens Allé 6-8-10
Hattensens Allé 8, st. tv.
2000 Frederiksberg