Har du væggelus?
Væggelus er heldigvis relativt usædvanlige herhjemme – men ekstremt ubehagelige – skadedyr, som primært holder til i og omkring sovepladser.
Væggelus trives ved stuetemperaturer, er 6-9 mm lange, de er flade, brede og brune, men kan være lysere, hvis det er længe siden, de har spist.
Væggelus spreder ikke sygdomme, men de kan medføre en masse ubehag, både fysisk og mentalt, hvis de bringes ind i hjemmet.
Væggelusene lever af blod og kommer ud om natten, mens de gemmer sig i revner og kroge om dagen.
Hvis du bliver generet af røde væggelus bid, udslæt og kløe efter en nattesøvn, bør du undersøge dette yderligere.
Sådan finder du ud af, om du har væggelus
Væggelus forholder sig i ro på mørke steder det meste af døgnet, fx i sprækker mellem madrassen og væggen eller i folderne på sengetøjet.
Væggelus bevæger sig kun ud for at spise, og det sker primært om natten. Det er derfor, væggelus kan være så svære at finde og fjerne.
Men hvis du ved, hvad du leder efter, og hvor du skal lede, er det ikke svært at finde spor efter væggelusene. De mest sædvanlige tegn på væggelus er:
- Spor af væggelusenes afføring, der ligner små sorte mugne pletter.
- Spor fra spisningen i form af små blodpletter.
Har du væggelus, skal ejendommen sprøjtes mod dem, hvilket udlejer betaler for. Du skal selv sørge for at fjerne væggelusene fra tøj med mere:
Det skal du gøre før bekæmpelsen af væggelus.
Inden bekæmpelsen skal du rydde grundigt op og støvsuge, således at bekæmperen kan komme til. Du kan også rykke lidt rundt på møbler og inventar for at gøre det nemmere at komme til. Lad være med at flytte ting til andre rum, og dermed få spredt væggelusene. Brug støvsugeren flittigt, men husk at
støvsugerposen skal i en tæt lukket plasticpose og smides ud umiddelbart efter brug.
I svære tilfælde kan det være nødvendigt at fryse eller varmebehandle madrasser og andre møbler.
Skal noget smides ud så sørg for at pakke det i tæt plastik inden de bliver båret ud, så væggelusene
ikke bliver spredt.