Advokatetiske regler m.m.

Oplysninger til klienten om de advokatetiske regler gældende fra 1. oktober 2011 samt lov om tjenesteydelser i det indre marked fra 2009.

Advokatfirmaet Egemar & Clausen er beskikket af Justitsministeriet og er således omfattet af ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos Forsikringsselskabet HDI Gerling.

Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af advokat Peter Egemar og advokat Claus Clausen, uanset hvor dette sker.

Advokatfirmaet anvender standardiserede forretningsbetingelser i form af individuel salæraftale og ordrebekræftelse.

Der anvendes ikke aftaleklausuler om lovvalg og / eller værneting, med mindre det aftales med klienten.

Der gives uopfordrede oplysninger om følgende:

Offentlig retshjælp, forsikringsdækket retshjælp, fri proces, beskikkelse, det offentliges principper for fastsættelse af vederlag og udredelse heraf samt evt. konsekvenser heraf.

Disse oplysninger er givet eller gjort tilgængelige i forbindelse med indgåelsen af en skriftlig aftale om ydelse af bistand.

Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, er oplysningerne givet eller gjort tilgængelige inden bistand er ydet.

Der gives også orientering om eventuelle udlæg og afgifter.

Salæraftale og ordrebekræftelse udleveres til klienten i kopi.

Påkrævede ændringer af gældende oplysningspligt vil blive meddelt klienten.

Der henvises til advokatsamfundet.

Advokatfirmaet Egemar & Clausen samarbejder med andre om ydelse af bistand efter aftale med klienten, og giver, på klientens anmodning, oplysninger om de foranstaltninger, som Advokatfirmaet Egemar & Clausen har truffet, for at undgå eventuelle interesse- konflikter i den henseende.

Advokatfirmaet Egemar & Clausen er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og diciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jævnfør Retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.

Alle danske advokater er underlagt Retsplejelovens regler om blandt andet god advokatskik.

Advokatrådet fører tilsyn med overholdelsen af god advokatskik, og har udarbejdet de advokatetiske regler, som stiller strenge krav til advokaters professionelle standard og etik.

Advokatnævnet påser overholdelsen af god advokatskik, og kan pålægge sanktioner, hvis reglerne overtrædes. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside.