Undertegnede har for en af de ejerforeninger, som Egemar & Clausen administrerer spurgt Forbrugerombudsmanden, hvorvidt ejerforeningen kan binde ejerne til en aftale om levering af bredbånd med en bindingsperiode på 24 måneder.
Forbrugerombudsmandens svar er, at dette afhænger af, om ejerforeningen skal anses for at være forbruger.
Forbrugerombudsmanden gør opmærksom på, at det er op til domstolene at afgøre, om en ejerforening eller en andelsboligforening har forbrugerstatus i forbrugeraftalelovens forstand.
Det vil normalt være foreningens vedtægter, der er afgørende for, om en bestyrelse kan indgå en aftale med (f.eks.) en bredbåndleverandør. Typisk vil et mindstekrav være, at en generalforsamling har vedtaget bemyndigelse til bestyrelsen. Det interessante er, OM en generalforsamling kan binde en ejer, der ikke ønsker (f.eks.) bredbånd OG om bredbåndsleverandøren via ejerforeningens generalforsamlingsaccept kan komme uden om forbrugeraftaleloven, hvorefter aftalen ikke kan være uopsigelig i en længere periode.
Med hensyn til om en generalforsamling kan binde en ejer, er det bl.a. formålsbestemmelsen og almindelige foreningsretlige regler, der kan sætte en begrænsning med hensyn til, hvad generalforsamlingen kan beslutte bindende for det enkelte medlem.
At generalforsamlingen efter de normale formuleringer af vedtægter, hvor formålet er at varetage ejernes / andelshavernes fælles interesser som beboere i ejendomme, ikke kan beslutte, at alle skal betale til vask og strygning af privat vasketøj kan næppe diskuteres.
Hvor leverancen bliver mere tilknyttet til det at være beboer i ejendommen, må der skelnes mellem på den ene side det, der lovligt kan kræves betalt efter fordelingstal eller via en andelsboligforenings almindelige budget, og på den anden side et krav fra foreningen om, at den enkelte andelshaver skal betale minimum et vist beløb pr. måned for at have muligheden for at benytte eksempelvis signaler fra en fjernssynssignal- eller internetsignalleverandør.
Henvendelsen til Forbrugerombudsmanden handlede i princippet om, hvorvidt en ejerforening lovligt efter forbrugeraftaleloven kan binde et medlem til en ydelse med en lang uopsigelighedsperiode.
Henvendelsen var reelt foranlediget af, at en bredbåndsleverandør gerne ville indgå aftale med ejerforeningen, hvorefter foreningen (og dermed de enkelte medlemmer) uopsigeligt skalle betale for muligheden for at aftage signaler i en længere periode.
Som det fremgår af bilaget til Forbrugerombudsmandens svar på min henvendelse, nemlig artiklen “Bindingsperioder ved levering af tv-pakker til fx andelsboligforeninger” vil en forening (andel eller ejer) formentlig kun falde uden for besyttelsesreglerne i Forbrugeraftaleloven, hvis foreningen sælger ydelsen til andre end medlemmer. Da dette er undtagelsen, må konklusionen være, at en andels- og ejerforening normalt må anses for at være forbruger i forhold til en leverandør af tv-signaler mv.
Interesserede kan rette henvendelse til undertegnede for kopi af Forbrugerombudsmandens svar og efter drøftelse af konkrete udfordringer, de rejste spørgsmål kan betyde.