Højesteret tilsidesætter dom fra Østre Landsret og byretten

Højesteret har ændret retspraksis på området for § 5, stk. 2-lejemål.

Resume:

En lejlighed ansås for gennemgribende forbedret, og lejen havde ikke væsentligt over­ste­get det lejedes værdi, jf. boligreguleringslovens § 5, stk. 2

Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, må lejen i lejemål, der er gennemgribende forbedret, ved le­je­­af­talens ind­­gå­el­se ikke fast­sættes til et be­løb, der væ­sent­ligt over­stiger det lejedes værdi. Der opstilles i bestemmelsen to betingelser for, at en lejlighed må anses for gennem­gribende forbedret. For det første en betingelse om, at udgifterne til forbedringer mindst skal udgøre et nærmere angivet beløb – denne betingelse var opfyldt. For det andet en betingelse om, at for­bed­rin­gerne væsentligt har forøget det lejedes værdi – det var hovedspørgsmålet i sagen.

Højesteret fandt, at der ikke skal stilles stren­ge krav for at anse be­tingelsen om, at for­bedrin­gerne væ­sent­ligt har for­øget det lejedes vær­­di, for op­fyldt, hvis udgifterne til de arbejder, der anerkendes som forbed­rin­ger af lejemålet, over­stiger det mind­stebeløb, der er fast­sat i be­stemmelsen.

I den konkrete sag fandt Højesteret herefter, at det var godtgjort, at for­bed­rin­gerne væsent­ligt for­øgede det le­je­des vær­di, og at betingelserne for at fast­­sætte og re­gu­lere lejen efter boligre­guleringslovens § 5, stk. 2, derfor var opfyldt. Højesteret fandt endvidere, at lejen ikke væ­sent­­ligt havde oversteget det leje­des vær­di.

Huslejenævnet for Københavns Kommune, Ankenævnet for Huslejenævnene i Københavns Kommune, byret og landsret var kommet til et andet resultat, og Højesteret ændrede således de tidligere instansers afgørelser.

Dommen i sin helhed:

Dom-om-5-2-lejemaal