Må jeg som udlænding eller umyndig købe?

Nedenstående er udvalgt citat fra www.boligejer.dk. Hvor der er anført ….. er der udeladelser, som er fundet irrelevante for købere til andele i foreningen.

Alle kan som udgangspunkt købe og eje boliger i Danmark. Dette er dog en sandhed med modifikationer, idet der er begrænsninger……

Bopælskravet ved køb af ejendom i Danmark

For både danskere og udlændinge, der ønsker at købe en fast ejendom i Danmark, gælder der et såkaldt bopælskrav. Bopælskravet indebærer, at for at kunne købe en fast ejendom i Danmark uden at skulle søge om tilladelse hos justitsministeren, skal man som udgangspunkt enten have fast bopæl i Danmark på købstidspunktet eller tidligere have haft fast bopæl i Danmark i sammenlagt 5 år. NB: Se dog undtagelsen for EU- og EØS-borgere nedenfor.

En tidligere bopælsperiode behøver ikke nødvendigvis at have været sammenhængende, men kan f.eks. godt have været delt op i en bopælsperiode på 2 år og senere en periode på 3 år. Midlertidige ophold grundet ferie, studieophold o.l. vil som hovedregel ikke kunne medregnes i perioden.

Ønsker en person, som ikke opfylder bopælskravet, at købe bolig i landet, kræves der tilladelse hertil fra Justitsministeren. Denne vil bl.a. kunne gives, såfremt personen har opholdstilladelse her i Danmark, eller personen f.eks. er nordisk statsborger og ønsker at flytte til Danmark. Bopælskravet administreres temmelig strengt og en potentiel køber, som blot har en midlertidig bopæl her i landet, opfylder som udgangspunkt ikke betingelserne.

Bopælskravet gælder således også for danskere, hvilket betyder, at danske statsborgere, der ikke bor her i landet, og som heller ikke tidligere har gjort det i mindst 5 år, også skal søge om tilladelse hos Justitsministeren.
Reglerne om bopælskrav gælder alle typer af ejendomme i Danmark.

EU- og EØS-borgeres ret til at købe helårsbolig – statsborgerskabskriteriet

Som en undtagelse til bopælskravet gælder særlige regler for borgere fra EU-lande og EØS-lande, som ønsker at arbejde i Danmark, eller som f.eks. er selvstændige erhvervsdrivende i EU eller EØS. Her gælder først og fremmest et krav om, at ejendommen skal være til brug for borgerens helårsbeboelse eller være en forudsætning for, at borgeren kan drive selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser i Danmark. Det betyder fx, at en svensker ikke kan købe sommerhus i Danmark.

For disse borgere er kriteriet udelukkende deres statsborgerskab. Er man således statsborger i et EU-land eller et EØS-land, kan man uden Justitsministeriets tilladelse købe fast ejendom i Danmark, hvis ejendommen skal tjene til helårsbolig for borgeren.

Årsagen hertil er, at Danmark som medlem af EU er forpligtet til ikke at hindre arbejdskraftens frie bevægelighed inden for fællesskabet. Det vil sige, at Danmark ikke må hindre andre EU- og EØS-borgere i at købe en fast helårsejendom i Danmark, da det samtidig ville hindre arbejdskraftens frie bevægelighed……

EU-lande:

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EØS-lande:

Norge, Island og Liechtenstein.

Umyndige personers ret til at købe bolig

Personer under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er umyndige. Og forældrene eller den, der har forældremyndigheden over barnet/den unge, er således værge. Personer over 18 år kan også være umyndige, idet en person kan være frataget rådigheden over sin formue og sin retlige handleevne – for eksempel på grund af sindssygdom eller et alvorligt svækket helbred.
For at umyndige personer skal kunne købe/sælge bolig i Danmark, skal personens værge godkende den umyndiges køb, salg og belåning af bolig. Værgens godkendelse skal tillige suppleres med en tilladelse fra statsamtet, som skal foreligge, inden købet foretages.

I praksis er statsforvaltningen tilbageholdende med at tillade en umyndig person et køb af en fast ejendom. Tilladelse gives derfor normalt kun, hvis det vurderes forsvarligt med hensyn til den umyndiges alder, personlige og økonomiske forhold, ejendommens art og pris samt formålet med erhvervelsen. At statsforvaltningen er tilbageholdende skyldes de pligter og byrder og det ansvar, der følger med det at eje en fast ejendom. Det er derfor en forudsætning for at få en tilladelse, at den umyndige selv har økonomisk råderum til at kunne klare alle disse forpligtelser – herunder at betale terminsydelser, forsikringer og ejendomsskatter.

…….

Det er ikke tilladt at have adresse på mere end en bolig i samme kommune, medmindre kommunen specifikt har givet lov til det. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i det, der tidligere hed Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter, tæller som én kommune.

Det er kommunen, der beslutter, hvilke helårsboliger der er underlagt bopælspligten inden for kommunegrænsen.