Den, der laver fejlen, skal betale for sin fejl. Hovedreglen i dansk ret er, at skadevolder hæfter – ikke den, der har bestilt skadevolder. Foreningen kan således melde hus forbi om man så må sige og henvise skadelidte til at rejse krav direkte over for entreprenøren.
Danske Lov 3-19-2 er en undtagelse til den almindelige regel om, at skadevolder alene hæfter for en skade. Den fastslår, at en arbejdsgiver hæfter for skader forvoldt af sine arbejdstagere under udførelsen af deres arbejde, selvom arbejdsgiveren ikke selv har handlet culpøst.
Dette princip kaldes principalansvar, og det betyder, at arbejdsgiveren har et objektivt ansvar for sine ansattes handlinger. Det er altså ikke nødvendigt at bevise, at arbejdsgiveren har handlet uagtsomt eller forsætligt for at holde ham ansvarlig. Har en entreprenør således lavet et stykke arbejde på en ejendom, men således at der er sket skade på en anden ejendom, og denne skade kan bebrejdes den ansatte hos entreprenøren, så er det over for entreprenøren og ikke den ansatte at krav skal rejses.
For at principalansvaret kan gøres gældende, skal følgende betingelser være opfyldt:
- Der skal være et ansættelsesforhold mellem skadevolder og arbejdsgiver.
- Skaden skal være forvoldt under udførelsen af arbejdet. Det betyder, at handlingen skal have en vis tilknytning til arbejdet, og ikke være en handling, der ligger helt uden for arbejdets rammer.
- Arbejdstageren skal have handlet culpøst. Det vil sige, at arbejdstageren skal have handlet uagtsomt eller forsætligt.
Eksempler på situationer, hvor Danske Lov 3-19-2 finder anvendelse:
- En butiksansat taber en tung kasse på en kundes fod, og kunden brækker foden. Her hæfter butiksindehaveren for skaden, selvom han ikke selv har gjort noget galt.
- En chauffør kører i arbejdstiden en cyklist ned. Her hæfter transportfirmaet for skaden, selvom firmaet ikke har instrueret chaufføren i at køre uagtsomt.
- En håndværker ødelægger en kundes værdifulde vase under et reparationsarbejde. Her hæfter håndværkerfirmaet for skaden, selvom firmaet ikke har haft mulighed for at overvåge håndværkerens arbejde i detaljer.
Danske Lov 3-19-2 er en vigtig undtagelse til hovedreglen om skadevolders ansvar, da den beskytter skadelidte i situationer, hvor det kan være vanskeligt at bevise arbejdsgiverens culpa. Den sikrer, at skadelidte kan få erstatning, selvom arbejdsgiveren ikke selv har handlet uagtsomt.
Udover Danske Lov 3-19-2 findes der andre undtagelser til hovedreglen om skadevolders ansvar, herunder:
- Produktansvar: Producenter kan ifalde ansvar for defekte produkter, der forvolder skade.
- Færdselsloven: Indehavere af motorkøretøjer ifalder et objektivt ansvar for skader forvoldt ved brug af køretøjet.
- Hundeloven: Hundejere ifalder et objektivt ansvar for skader forvoldt af deres hunde.
Det er vigtigt at bemærke, at Danske Lov 3-19-2 ikke fritager arbejdstageren for ansvar. Arbejdstageren kan stadig blive holdt personligt ansvarlig for skaden, hvis han har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.