Og kan en ekstraordinær generalforsamling om afholdelse af fastelavnsfest bindende beslutte, at boligafgiften skal femdobles med 2 års tilbagevirkende kraft? Kan du finde svaret i dine vedtægter? Næppe. Kan du herefter svare definitivt ja eller nej? Nej det kan du ikke. Naturligvis kan generalforsamlingen vedtage dette, men det vil kræve, at alle andelshavere er til stede og enige om, at det er en super god idé.
—————
Formalia i forhold til at stille og behandle forslag skal sikre imod, at andelshavere med rette kan sige, at noget er blevet vedtaget, uden at den fornuftige andelshaver havde anledning til at føle sig advaret om, at nu skulle pågældende op fra sofaen og op på barrikaderne.
På ekstraordinære generalforsamlinger er der ikke den samme forslagsret. Her kan alene forslag som er naturlige i forhold til dagsordenen behandles.