Det er ikke altid lige nemt at afgive en fuldmagt:
Fuldmagt kan være meget præcis, f.eks. at hvis det og det sker på det og det tidspunkt, så skal enten A, hvis han er i live og ellers B, hvis han er i live have fuldmagt til at gøre dette eller hint på mine vegne indtil, jeg selv er tilbage fra min ferie på Mallorca.
Der gælder særlige regler om såkaldte fremtidsfuldmagter.
Dette indlæg relaterer sig til fuldmagter afgivet af ejere, andelshavere eller beboere, som i h.t. vedtægter har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende ved at give en anden en fuldmagt.
Den, der får fuldmagten, skal være berettiget hertil. Der kan være begrænsninger i vedtægt.
Fuldmagten skal gå ud på, at fuldmagtshaver kan stemme på fuldmagtsgivers vegne. Vedtægt kan give mulighed for fuldmagt til “bestyrelsen” eller andet, men er der ikke hjemmel herfor, skal fuldmagten være til en konkret person eller en juridisk person.
Fuldmagtsgiver må ikke i fuldmagten skrive, hvad fuldmagtshaver skal stemme. En dirigent vil e.o. formentlig kunne/skulle afvise en fuldmagt, hvis denne går ud på, at fuldmagtshaver er bundet af dette eller hint i fuldmagten, medmindre fuldmagtsgiver tydeligvis er klar over, at det er 100 % op til fuldmagtshaver at stemme, som han vil. Fuldmagtsgiver kan ikke efterfølgende gøre gældende, at fuldmagtshaver har stemt anderledes end fuldmagtsgiver ønskede.
Dirigenten afgør afstemninger, og dirigenten kan og skal IKKE kontrollere, at stemmer afgives som ønsket af dem, der har givet fuldmagt. Muligheden for at give fuldmagt er ikke en mulighed for at stemme skriftligt. En generalforsamling skal forhandle forslag og herefter stemme om dem, og forslag kan blive modificerede.
En fuldmagt for at stemme for OK til hundehold for hunde af passende størrelse, der ikke er af en race som gør meget, og hvor ejerne er forpligtet til at opdrage deres hund, siger sig selv ikke er egnet som fuldmagt. Her må fuldmagten nødvendigvis lyde på, at XX kan afgive fuldmagt på YY´s vegne. YY kan herefter i et privat brev til XX have instrueret om hvad han nærmere ville have stemt, hvis han havde haft mulighed for at være til stede. Når der så kommer ændringsforslag om, at ikke alle hunde skal tillades men kun dem over 30 cm. og under 100 cm. som voksne og kun hvis de har bestået den og den prøve, så er det XX´s ansvar at afgive stemme på YY´s vegne eller helt at undlade stemmeafgivning, fordi XX ikke aner hvad YY ville have stemt, hvis hun havde kendt ændringerne.