Indtil for nylig har det været utvivlsomt, at en beboer i en etageejendom hæfter for egne installationer. Ejer man f.eks. en vaskemaskine, så er det beboers ansvar, at vaskemaskinen ikke lækker vand og laver skader på ejendommen.
Sådan er det stadig for lejere. Det fremgår af lejeloven. Lejer kan være helt uskyldig: han har gjort alt det rigtige, dvs. købt en god maskine og fået en autoriseret VVS til at installere og så går det alligevel galt. Lejer hæfter for skaden, og det er lejers eget problem at forsøge at få andre til at betale via f.eks. produktansvarsregler, håndværkers ansvarsforsikring osv osv.
Lejelovens “hårde” behandling af beboer har indtil for nylig været overført til andelshavere og ejerlejlighedsejere. Seneste retspraksis modificerer.
I rigtig mange tilfælde, vil det fortsat være andelshaver og ejer, der hæfter for skader, men den objektive hæftelse som er bestemt i Lejeloven, er der efter nyeste praksis ikke grundlag for at overføre til andelshavere og ejere. Med objektiv hæftelse menes, at man som beboer skal betale, selv om man er fuldstændig “uskyldig” – man har virkelig gjort alt hvad man kunne forlange – der er intet at bebrejde beboer.
Eksempel: En andelshaver får en professionel, autoriseret VVS-installlatør til at sætte en brusekabine op i sin lejlighed. Dagen efter er ejendommen oversvømmet pga fejlmontering.
Hvem skal betale, hvis der ikke er forsikringsdækning og VVS-installatøren er konkurs? Efter de hidtidige regler var det beboer. Konsekvensen af den nye dom er reelt, at det er en hændelig skade (altså hvis VVS-mand og forsikring eller andre ikke kan betale) og så må beboer selv til lommerne for så vidt angår det, der er beboers vedligeholdelsespligt, der kan være udvidet til også at omfatte bygningsdele. Og er det skader på fællesejendom, så bliver det alle beboere i fællesskab, der kommer til at betale.
Foreningerne kan ændre deres vedtægter, så ansvaret for “hændelige” skader fastlægges. En metode vil være at beholde den gamle praksis og med andre ord lave en hjemmel til objektivt ansvar i vedtægten. En anden vil være at fastlægge regler for ændringer i lejligheder som betingelse for, at man ikke har objektiv ansvar. Det kunne være, at det altid var foreningens udpegede håndværkere og under tilsyn af foreningens ingeniør, der skulle forestå ændringer. Herved ville ansvaret, hvis noget gik galt blive flyttet til bestyrelsen, hvis deres betingelser for at give tilladelse til dit eller dat ikke har været gode nok.